Wildlife i Finland

Egentlig skulle vi ikke til Finland på denne tur, men Freya havde et ønske om at se Oulanka nationalpark, så derfor lagde vi vejen forbi Finland.

Da mange af Skandinaviens vilde dyr, gemmer sig godt i naturlige omgivelser lagde vi først turen forbi Ranua wildlife park, som har hegnet et stort område ind og gjort intet andet end sætte nogle vilde dyr ind i deres naturlige omgivelser.

Med få undtagelser er de, både hvad angår klima og habitat i deres naturlige omgivelser. Selv om dyrene er hegnet ind er deres område så stort, at de sagtens kan gemme sig. Denne dag var vi dog så heldige at få øje på de fleste.

Jærv
Los
Polarræv
Ulv

Parken har et fokus på miljø, fordi de arktiske arter er særligt truede på grund af klimaforandringer, så vi kunne også nyde kunstneren og arkitekten Maija Kovaris værk, som opfordrer alle til at gøre lidt i hverdagen for at kæmpe mod klimaforandringer.

Golden eagle

Sen eftermiddag kørte vi mod Oulanka nationalpark mod øst. I 2017 var de sidste 18 kilometer ad en jordvej af kritisk beskaffenhed, men dog farbar, hvilket jeg underholdt familien med på vej ind i området. Vi nød et par traner flyve over vejen, mens vi stadig kørte på et nogenlunde stykke vej. Da vi nåede det sidste stykke viste det sig at der var vejarbejde. De var ved at lave en bedre vej (håber jeg) og havde derfor gravet hele vejen op og lagt sten på størrelse med valnødder og tennisbolde. Det betød ujævn kørsel med maks. 30 kilometer i timen.

Jeg havde ikke troet vejen kunne blive værre end i 2017, men det kunne den og vi nåede rigtig sent frem til vores bestemmelsessted. Det var begyndt at regne, så vi fandt først et shelter og en mulig lejrplads, inden vi hentede vores ting. Dernæst skulle der laves mad over bålet, inden vi kunne slå teltene op og langt over midnat slå lejr for natten. Heldigvis er nætterne lyse og humøret var godt, da vi endelig kunne gå til ro for natten.

Skøn udsigt at stå op til.

Det var en kold nat, men det fleste sov rigtig godt og længe, hvilket dog også betød at vi kom sent i gang med at pakke lejren ned. Nu var det blevet lunere, hvilket gjorde os til nemme ofre for horder af klæg (rovfluer der bider hul i huden og suger blod) , der selv om vi var pakket ind fra top til tå, alligevel fandt ind under tøjet, da vi lå på jorden og rullede soveposer og luftmadrasser sammen. Nå men det lykkedes og vi kunne stoppe det hele tilbage i bilen og gå en skøn 8 kilometer tur i parken.

Sent på eftermiddagen var jeg godt træt og tanken om at skulle tilbage af stenvejen var ikke særlig lokkende. Derfor fandt vi overnatning tættest mulig på parken og endte på i Ruka, som under normale vejforhold er en ½ times kørsel derfra. Det var ren nydelse at komme frem, få skylles støv og bållugt af kroppen og få et godt måltid mad på hotellets restaurant. Området har næsten rengaranti og vi stoppede da også et par gange for krydsende renflokke.

Udsigten fra værelset i Ruka.