Samisk gæstfrihed

Fra Kuusamo området gik turen atter nordpå. Vi havde et par billedstop undervejs, Først et par rener mellem en gruppe træer og efterfølgende da vi krydsede polarcirklen 66 grader nord.

I Sodankylä gjorde vi holdt ved en lille bod der solgte soveniers og mad. Hvis i nogen sinde kommer forbi. så prøv de hjemmebagte pandekager med bær og is. Jeg valgte en pandekage med fyld af multebær, is og flødeskum og havde en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. De var så gode, at vores børn proklamerede at “de var bedre en mors pandekager” og det kræver alligevel en del. Vi tog en lille gåtur i området inden vi tog turen videre mod nord.

Ved Saariselkä ligger et skisportsted og et dertil hørerne naturområde med vandrestier, som vi gik en kort tur i og nød udsigten fra en af udkigsposterne i området. Et fint sted, hvor man kunne sidde både ude og inde og nyde midnatsolen eller nordlyset, afhængig af årstiden.

Det var undervejs gået op for os at vi havde mistet fornemmelsen af ugedage og vi blev opmærksomme på at det var søndag, hvilket betød, at de seværdigheder vi ville se i Inari var lukket. Målet for dagen blev i stedet Ivalo. Jeg havde ikke de store forventninger til stedet. I 2017 følte vi os rigtig dårligt behandlet i netop denne by og vi fandt værelse på et af de samme hoteller. Denne gang fik vi dog en venlig og imødekommende behandling og man kunne hverken klage over værelset til 5 (med egen sauna) eller maden i hotellets restaurent. Jeg valgte en rensdyrsteak og fik et af turens bedste måltider. Vejen fra Ivalo til Inari er utrolig smuk, så vi måtte selvfølgelig have en gåtur ud i området.

Efterfølgende dag stod i samernes tegn. Først ved besøg i deres parlament og senere i kulturcentret Siida. Begge steder kan man blive rigtig meget klogere på samerne og deres forhold, både før og nu.

Sent på eftermiddagen besluttede vi at tage turen mod nordvest og gøre holdt for natten ved den Norske grænse. Målet var byen Karigasniemi. Ved andet forsøg fandt vi en ledig hytte og fik den mest udsøgte betjening af værtsparret. Der var både lavvu, robåd og sauna inkluderet i prisen. Hytten lå tæt på floden, hvor grænsen til Norge går i midten, så i princippet kunne vi have roet til Norge.

Det var begyndt at regne, så vi valgte at lave mad over bålet i lavvuen og slutte med et spil kort. Dagen efter vågnede vi til solskin og en skøn morgen. Afskeden med stedet skete ikke uden venlige ønsker om en god rejse og uden a børnene fik en nål med henholdsvis polarræv, bjørn og ugle, som minde om opholdet.