De tapre kvinder fra Souli

Fra feriedestinationen i Epirus regionen i det nordvestlige Grækenland kommer denne fortælling om de tapre kvinder fra Souli. Hvis jeg var kvinde kunne jeg måske ovenikøbet have siddet i den skønne gårdhave i Zalongo klostret og skrevet denne fortælling, som i 200 år har dannet grundlag for fascination og kunstnerisk udfoldelse i det sydlige Europa. Det er fortællingen om en enkelt skæbnesvanger dag. Om et tappert folk, der i århundreder har kæmpet mod overmagt og undertrykkelse – og modstået overmagten. Et folk hvis frihedstrang var så stor, at de hellere ville vælge døden end et liv i ufrihed.

Gårdhaven i Zalongo klostret.

På flugt

Soulitterne, som folket hed, havde albansk oprindelse og var i 1600 tallet flygtet fra de frygtede Ottomanske styrker i det sydlige Albanien til den Græske Epirus region i det Nordvestlige Grækenland. Her slog de sig ned og blev kendt, fordi de succesfuldt modstod den Albansk-Ottomaniske leder Ali Pasha og hans tropper. I deres storhedstid i slutningen af det 18. århundrede menes de 12.000 Soulitter, at have haft kontrollen over 60 byer i regionen.

De blev støttet i deres kamp mod Ottomanerne af både England og Frankrig, men på et tidspunkt gik Englænderne gik sammen med Ottomanerne i kampen mod Napoleon, og dermed mistede Soulitterne både en vigtig allieret og deres våbenleverancer. Ganske langsomt blev de trængt tilbage af de Ottomanske styrker og deres sammenhold begyndte at forvitre, men en stor del blev dog enige om at kæmpe til døden og holdt stand mod den frygtede Ali Pasha. Da en forræder hjalp de fjendtlige styrker ind i byen hovedbyen Souli, blev de nødt til at flygte. De indgik en frivillig aftale med Ali Pasha, som lovede dem frit lejde ud af byen, men aftalen blev ikke overholdt og snart blev de jagtet af hans styrker.

Dødsdansen

En lille gruppe på ca. 60 kvinder og børn blev 16. december 1803 fanget i bjergene i Zalongo. For at undgå Ali Pasha´s frygtede styrker begik kvinderne selvmord ved først at kaste deres børn ud over de stejle klipper, hvorefter de tog hinanden i hænderne mens de én for én sang og dansede ud over klippen, hvor der er 590 meter ned. Andre fortællinger går på at de dansede ud over kanten med deres børn i armene. Nogle kilder fortæller at 4 børn overlevede, fordi de landede på de andres kroppe, som afbødede faldet og beskyttede dem mod den hårde klippegrund.

De tapre kvinder fra Souli

Monumentet af kvinderne der holder hinanden i hånden er bygget på toppen af Zalongo bjerget i 700 meters højde. Skulpturen er 18 meter lang og 13 meter høj. Man føler sig temmelig lille, når man har taget de 410 trin mod toppen og står ved foden af den gigantiske skulptur til ære for de tapre kvinder der valgte døden, fremfor et liv som slaver.

Dance of Zalongo

Episoden er blevet kendt som Dance of Zalongo og er foreviget på 2 malerier af Ary Scheffer. Det ene kaldet The Souliote women er udstillet på Louvre i Paris. Episoden om de tapre kvinder fra Souli er ligeledes fortalt i både en Græsk og Albansk folkesang.

Goodbye, oh desolate Souli,
for we part ways for life.
Goodbye, oh desolate Souli,
because we will leave forever.

But we will die for freedom,
because we do not want slavery.
Goodbye, oh mountains and valleys,
this was done by Pelios Gousis,
The wicked scoundrel,
had no shame, no god.

Goodbye, oh valleys and mountains,
We die without fear at all.
It’s because we are Albanians,
we die by dancing.
Goodbye, oh desolate Souli,
goodbye for all eternity.

Den oversatte tekst fra den Albanske folkesang.

Andre Soulitter søgte tilflugt i Parga og på Korfu, hvor de slog sig sammen med de Russiske styrker under den etnisk græske general Papadopoulos.

Klostret set fra toppen af bjerget.

Zalongo bjerget besøges hvert år af ca. 30.000 besøgende. Hvis man kommer inden 12:30 er det muligt at kigge indenfor i klostret der ligger for foden af de 410 trin. Fra toppen kan man gå ned af en lille sti og nå frem til en lille stenkirke.