Helt på månen

Den første uge af dette år har Alkymisten, Kineserne og Dronningens nytårstale puslet i mit hoved. Det gav mig anledning til dette blogindlæg, som måske viser sig at være helt på månen.

“Nytårsmorgen tager vi fat på friske dage. De ligger foran os, de venter på os, men bag os ligger den tid, der er gået.
Og dog – alt, hvad vi oplever, sætter spor og giver erfaringer, gode som mindre gode.  Dem må vi bære med os videre i livet.
I disse år er der fremgang i Danmark. Virksomhederne kan mærke det, danskerne mærker det og er i fuldt sving. Økonomisk er landet godt kørende, men vi skal også give os tid til at overveje, hvad den medgang gør for os og gør ved os. Bliver fremgang også omsat til fremskridt?
Vores land bliver rigere. Men bliver vores liv rigere?”

Er mit liv blevet rigere?

April 2019 kan jeg fejre at jeg har været selvstændig i 5 år. Det har været en drømmestart med masser af opgaver og gode kunder, som har betydet fremgang og vækst i virksomheden. Det har dog også givet anledning til overvejelser om den medgang gør mig godt, eftersom jeg føler mig træt, utilstrækkelig, stresset og meget andet der langt fra øger min livskvalitet. Bliver fremgangen omsat til fremskridt? Min virksomhed er blevet rigere og økonomisk er jeg blevet rigere, men er mit liv blevet rigere? Svaret på det spørgsmål er et rungene NEJ!

Den erkendelse kom til mig allerede for et par år siden. Jeg kunne mærke noget var galt og der skulle sadles om. Alligevel ender jeg år efter år med at være på opgaver om dagen, arbejde om aftenerne, være udkørt om eftermiddagene og i weekenderne. Hvert år har jeg spurgt mig selv, hvordan jeg igen er endt samme sted. Det er som om jeg begår samme fejl igen og igen.

Kineserne og alkymisten

Gennem 2018 har jeg arbejdet målrettet på at gøre det anderledes i 2019. Derfor ramte dronningens ord lige i hjertet. 2019 skal være året hvor fremgangen skal omsættes til fremskridt. Mit liv skal blive rigere – ikke på penge, men på tilfredshed.

Hvordan gør man så det? Den mest simple ting er jo at nedbringe antallet af arbejdsopgaver, så arbejdet ikke fylder mere end den tid der er til rådighed. Det er lettere sagt end gjort når opgaverne kommer og der er plads i kalenderen. Derfor er der brug for en anden målestok. Det er her både dronningen, kineserne og alkymisten har været til hjælp.

Kineserne

Kineserne fordi de med deres landing på bagsiden af månen gav anledning til følgende facebook opdatering:

“Hvor meget fattigdom kunne mon være bekæmpet, hvor mange klimaforbedringer kunne være opnået, hvor mange kunne være hjulpet til et bedre liv for det som det har kostet at kunne lande på bagsiden af månen? Hvad skal vi med viden om hvordan der er på månen? Vi har masser af viden om livet på jorden, men vi bruger den ikke til noget alligevel.”

Tankerne bag denne opdatering og bekræftende kommentarer til opslaget fik mig til at tænke på nærhed og fjernhed. Er der grund til at søge svar helt på månen eller har vi allerede den nødvendige viden til at kunne skabe et godt liv – for os selv og for hinanden?

Vi bliver helt sikkert klogere af at tage til månen, men kan vi bruge den viden til at løse klimaproblemer og fattigdom på jorden? Ville det ikke være bedre for klimaregnskabet at blive hjemme? Kunne vi ikke afhjælpe en del af vores nuværende problemer ved at holde os fra månen og bruge den viden vi har om jorden på at gøre noget godt for hinanden? Ligger svaret virkelig helt på månen?

Alkymisten

Det fik mig til at tænke på Alkymisten af Paulo Coelho, hvor hovedpersonen jagter lykken og guldet langt væk, men til sidst finder svaret på sin søgen i kærligheden tæt på. Da jeg lavede årets sidste blogindlæg “Året jeg gik” og så mangfoldigheden i livet ved den fjord, hvor jeg vandrer dagligt, kom jeg til at tænke på værdien i det nære, som man nemt kan overse, medmindre man kigger. Når man begynder at kigge er det overvældende, hvad man kan finde tæt på og tankevækkende hvor nemt det er ikke at se.

Det nære og det fjerne

Vi kan være globale. Vi kan rejse langt væk. Vi kan tage beslutninger på manges vegne. Vi kan være tæt på personer på den anden side af jorden og vi søger lykken og svaret på vores spørgsmål i det fjerne. Vi kan mestre fjernhed – eller kan vi? Spørgsmålet er om denne fjernhed giver os svar, et rigere liv, eller om det netop er denne fjernhed, der får os til at træffe dårlige beslutninger der giver stress og dårlig livskvalitet?

Når beslutninger ikke længere involverer og inddrager mennesker tæt på, bliver det så ikke dårligere beslutninger, fordi den lokale viden og de lokale erfaringer og hensyn mangler? Når vi har travlt med at hjælpe langt væk, glemmer vi så de nære, der bor lige om hjørnet?

Når organisationer omstrukturer for at opnå noget de andre har, husker de så at kigge i egen organisation, at involvere medarbejderne tæt på og undersøge om de allerede har det de stræber efter i organisationen? Eller måske ovenikøbet noget bedre.

Vil mine børn om 10 år fortælle mig, at mens jeg havde travlt med at slide mig selv op, i forsøget på at gøre godt for andre, glemte jeg at få øje på dem og deres behov? Måske vil de hellere undvære ferien langt væk og have deres far tæt på i dagligdagen? En far der har tid og overskud til en tur på skøjtebanen i hverdagen?

Klogere på det nære

Jeg ved det ikke, men har tænkt mig at bruge det kommende år til at finde ud af det. 2019 bliver forhåbentlig året hvor jeg bliver klogere på det nære. Hvor der er plads til at glo ud i luften en helt dag, hvis jeg skulle få lyst til det. Et år hvor jeg inden jeg træffer beslutninger husker at måle på det parameter dronningen gav mig. Bliver mit liv rigere hvis jeg gør dette?

Det vil sikkert betyde, at jeg må sige nej til en masse spændende opgaver og mennesker. Det bliver helt sikkert svært at holde fast, men det skal ikke afholde mig fra at gøre forsøget.

Hvad er dine mål for 2019? Hvad vil du gerne og hvordan vil du nå frem? Hvordan holder du balancen mellem det nære og det fjerne? Hvad giver dig et rigere liv?

Jeg vil blive meget glad for dine input. Jeg har spamfilter på mine kommentarer og vil gerne holde en god tone, så indlæg bliver først synlige når de er godkendt. Derfor vil de ikke kunne ses med det samme, men du kan være sikker på de når frem.