De 1000 søers land

15 dage på landevejen med 7400 tilbagelagte kilometer gennem Sverige, Norge og Finland. Første august 2017 kørte vi over grænsen til de 1000 søers land, Finland. Samme år som finnerne kunne fejre 100 året for deres selvstændighed.

Det er dejligt nemt med den frie bevægelighed over grænsen og selv om der er en tidsforskel på 1 time når man kører ind i Finland og dagen bliver en time kortere, opvejes det af de lyse nætter, hvilket ikke er dårligt når man er på nye eventyr.

I modsætning til Sverige og Norge, hvor det kun er tilladt for Samer at holde rensdyr, er det ikke tilfældet i Finland og derfor er antallet af rensdyr overvældende stort. Det vidste vi dog ikke da vi kørte ind i Finland og derfor var begejstringen stor, da vi allerede efter ca. 1 times kørsel så det første rensdyr. En stor han, som græssede i vejkanten. Vi huggede bremserne i og vendte straks om for at få nogle billeder af det “sjældne” dyr. Nu havde vi kørt 5 dage uden at se andet end dyr, som også er helt almindelige i Danmark, så der var gang i den helt store fotosession.

Allerede efter et par dage i Finland havde vi fået stillet lysten til at fotografere rensdyr, eftersom de var overalt. Nu kørte vi bare forbi og på den måde kunne man kan hurtigt se hvem der lige var ankommet til landet. Vi talte i hvert fald om, at dem der stopper i vejkanten for at fotografere når der er rensdyr på vejen, næppe har været her i lang tid. Man skal ikke have været i den nordlige del af landet i mange dage før man har rigeligt med billeder af rensdyr. Nå, men så kloge var vi jo ikke blevet endnu, så vi brugte timer på at jagte gode billeder af rensdyr. Både i skoven og i vejkanten. Vejret var skønt og lunt, så det eneste der var at klage over i den finske skov var de mange myg, der angreb ufortrødent, så snart de havde muligheden.

Vi endte dagen i Julemandens officielle by Rovaniemi få kilometer syd for Polarcirklen og besluttede at finde julemanden dagen efter. Vores hotelværelse var bar præg af at vi var i Sameland, designet med Samiske symboler og udsmykket med naturens egne materialer.

Byen havde en særlig stemning af eventyr over sig og vi nød stemningen og den lyse aften med en sen aftentur rundt i byen der ligger tæt på polarcirklen. Det er en forholdsvis stor by med 62.000 indbyggere og huser blandt andet Europas nordligste universitet. Med omkring 500.000 besøgende turister årligt er det ikke overraskende at 84 procent af befolkningen er beskæftiget inden for servicesektoren. Attraktioner som Santa Claus Village, Ounasvaara Ski Resort og Arktikum trækker en del turister hvert år.

Santa Claus Village måtte vi bare se så efter en god nats søvn i den lyse sommernat, kørte vi til Julemandens værksted, som ligger lige præcis på grænsen til polarcirklen. Det viste sig at være en skuffende turistfælde, så i stedet valgte vi at køre tilbage til det arktiske museum Arktikum i Rovaniemi, som var en stor oplevelse.

Ud over at det rent arkitektonisk er en smuk bygning, der med de store glaspartier åbenbarer den fantastiske udsigt ud over Ounasjoki River, giver Arktikum et fantastisk indblik i det arktiske område, den Samiske kulturhistorie og levevis, samt klimaforandringernes påvirkning af området.

Efter et par timers besøg i arktikum trak vi udenfor igen. Med følgeskab af høj sol, blå himmel og 22 graders varme kørte vi mod Ranua wildlife park og nød det arktiske dyreliv i parken.

Inspireret af formiddagen blev det til en ægte vildmarkstur på egen hånd, hvor skoven både bød på rener og tydelige spor af menneskers liv i området.

Vi endte i Ruka, som egentlig er et skisportssted ca. 1 times kørsel fra den russiske grænse og man kunne sagtens fornemme en slags vinterferiestemning med kolde dage, når man gik rundt i området. Dagens kørsel på de finske veje havde budt på rensdyr, rensdyr og atter rensdyr og her på vinterhotellet rendte de også rundt mellem vandrere og gæster, så derfor bestod aftensmaden også af et velsmagende måltid indeholdende rensdyrkød.