Just a perfect day

I dag skulle jeg facilitere en temadag i en kommune. Det hele foregik i skønne omgivelser ved Højby sø i Odsherred. Jeg var med til morgenmad og introduktion, hvorefter medarbejderne skulle arbejde i grupper med følgende spørgsmål.

  • Hvad er fantastisk på vores arbejdsplads?
  • Hvad har jeg brug for fra mig selv og mine kollegaer for at gå glad på arbejde?
  • Hvordan får vi fællesskabsfølelse på tværs af teams og hvordan sætter vi hinanden kompetencer i spil?
  • Hvad er vigtigt i kommunikationen med hinanden, borgere, kollegaer og samarbejdspartnere?
  • Hvilke værdier vil vi være kendt for af omverden?

Alt i alt nogle spørgsmål der passer godt til en løsningsfokuseret praktikker som mig. Mens der var gruppearbejde kunne jeg gå langs søen og nyde lappedykkerne, troldænderne, svanerne, blishønerne, gæssene og det andet fugleliv ved søen. En skøn pause, som selvfølgelig også kastede lidt billeder af sig.

Senere på kunne jeg også klemme en gåtur ind i vante omgivelser og konstatere at de heste jeg ofte passerer havde fået et nyt familiemedlem. Knap 6 dage gammelt fortalte hestens ejer.

En skøn tur, hvor markerne myldrede af liv. Det er bare at holde øje og suge indtrykket af Danmark når det er skønnest til sig.

 

2 tanker om “Just a perfect day”

  1. Just a perfect description 🙂 tak for det, for dine billeder og for at dele det med os.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *