Kajaklivet på Isefjorden

Morgensolen stiger i øst og den frostkolde og klare morgenluft prikker i ansigtet. Kajakken glider gennem det stille vand. Pagajens rytmiske sving fra side til side sørger for, at kajakken i et kort sekund skærer gennem den rolige overflade. Uroen varer kun et øjeblik og snart er der igen stille på overfladen.

Kajaklivet på Isefjorden

I det fjerne kan man høre de tunge rytmiske bevægelser fra svanevinger, som bærer de store fugle hen over fjorden. De når deres bestemmelsessted, hvorefter de strækker benene og synker ned gennem vandspejlet. På land forstyrres den stille morgenstund af fasanernes skræppen som blander sig med ederfuglenes monotone kald på fjorden.

Flere billede af ederfugle: Klik her

Sådan har kajaklivet på Isefjorden udfoldet sig mange morgener i marts/april. De fleste gange alene i kajakken, men også nogle gange i samvær på afstand. Altid bevæbnet med varm kaffe og friskbagte boller i drybaggen. Der skal være lidt godt til pausen.

Kajaklivet på Isefjorden med udgangspunkt i Bramsnæsvig og kortere ture til Munkholmbroen og tempelkrogen eller lidt længere ture til Orø og ind i Holbæk fjord.

Isefjorden er et skønt kajaksted og du kan få inspiration til ture på https://www.visitholbaek.dk/holbaek/fjord-friluftsliv/kajak-paa-isefjord

Holbæk fjord med fjordtårnet forude.
Kajaklivet på Isefjorden
Dragerup.
Hørby færgekro.
Kajaklivet på Isefjorden
Tempelkrogen.
Orø
Kajaklivet på Isefjorden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *