Lige på grænsen

Lige på grænsen mellem Sverige og Finland deler Torne älv tvillingebyerne Tornio på den finske side og Haparanda på den svenske side. I krigen mellem Rusland og Sverige i 1808 annekterede Rusland byen Tornio og trak grænsen til Sverige ved Torne elv. På den Svenske side byggede man byen Haparanda.

Den gamle kirkeby

Vi havde overnattet i Luleå. Inden turen gik mod grænsen, tog vi en rundtur i byen og besøgte den utroligt smukke og stille gamle kirkestad.

Hen af eftermiddagen rullede vi mod Sveriges østligste by Harparanda. Vi måtte udskifte et liggeunderlag hos naturkompagniet og have lidt “krudt” på bilen, før vi satte kursen mod Rovaniemi i Finland.

Billedet ud over floden Kemijoki er taget den 10. juli ved midnat.

Rovaniemi

Rovaniemi er en af de byer man glæder sig til at vende tilbage til. Den ligger lige på kanten af polarcirklen. Selv om vi kom for sent på året til at se midnatsolen, kunne vi glædes over de hvide nætter, som betyder dagslys døgnet rundt. Vi ankom til byen i 14 grader, men allerede dagen efter bød byen på fuld sol og sommerlige 19 grader.

Arktikum er altid værd at besøge. Kirken ligeså, så vi nød byen og besluttede at tage endnu en nat i denne by. Af en eller anden grund var det meget populært at farve håret i lyserød, gul, grøn og andre stærke farver. Man kunne godt føle sig lidt udenfor, når man kom til byen med helt naturlig hårfarve. Vi nød godt af den finske gæstfrihed og lod middagen være “Lappisk”. Lappish tapas bestående af kold laks, rogn fra ørred, let saltet rensdyrfilet, tørret rensdyr, rodfrugtchips, friteret rensdyrlav, marinerede vilde svampe og lappisk ost med multebærmarmelade. Derefter den helt traditionelle kartoffelmos med rensdyr og ribs.

Vi sluttede dagen i hotellets pool. Vandet var lige på grænsen i forhold til hvad jeg fandt behageligt, så jeg tog en tur i sauna, inden dukkerten i den kolde pool. Efter et par dages byliv var vi klar til wildlife i Finland.