Samisk gæstfrihed

Fra Kuusamo området gik turen atter nordpå mod Samisk gæstfrihed. Vi havde et par billedstop undervejs. Først et par rener mellem en gruppe træer og efterfølgende da vi krydsede polarcirklen 66 grader nord.

Pandekager og vandring

I Sodankylä gjorde vi holdt ved en lille bod der solgte soveniers og mad. Hvis i nogen sinde kommer forbi. så prøv de hjemmebagte pandekager med bær og is. Jeg valgte en pandekage med fyld af multebær, is og flødeskum. Det var en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. De var så gode, at vores børn proklamerede “de var bedre en mors pandekager” og det kræver alligevel en del. Vi tog en lille gåtur i området inden vi tog turen videre mod nord.

Ved Saariselkä ligger et skisportsted og et dertil hørerne naturområde med vandrestier. Vi gik en kort tur i og nød udsigten fra en af udkigsposterne i området. Et fint sted, hvor man kunne sidde både ude og inde og nyde midnatsolen eller nordlyset, afhængig af årstiden.

Ivalo og Inari

Det var undervejs gået op for os at vi havde mistet fornemmelsen af ugedage. Vi blev opmærksom på, at det var søndag, hvilket betød, at de seværdigheder vi ville se i Inari var lukket. Målet for dagen blev i stedet Ivalo. Jeg havde ikke de store forventninger til stedet. I 2017 følte vi os rigtig dårligt behandlet i netop denne by og vi fandt værelse på et af de samme hoteller. Denne gang fik vi dog en venlig og imødekommende behandling. Vi kunne hverken klage over værelset til 5 (med egen sauna) eller maden i hotellets restaurant. Jeg valgte en rensdyrsteak og fik et af turens bedste måltider.

Dagen efter gik turen mod Inari. Vejen fra Ivalo til Inari er utrolig smuk, så vi måtte selvfølgelig have en gåtur ud i området.

Samisk kultur

Efterfølgende dag stod i samernes tegn. Først ved besøg i deres parlament og senere i kulturcentret Siida. Begge steder kan man blive rigtig meget klogere på samerne og deres forhold, både før og nu.

Sent på eftermiddagen besluttede vi at tage turen mod nordvest og gøre holdt for natten ved den Norske grænse. Målet var byen Karigasniemi. Ved andet forsøg fandt vi en ledig hytte og fik den mest udsøgte betjening af værtsparret. Der var både lavvu, robåd og sauna inkluderet i prisen. Hytten lå tæt på floden, hvor grænsen til Norge går i midten. I princippet kunne vi have roet til Norge.

Det var begyndt at regne, så vi valgte at lave mad over bålet i lavvuen og slutte aftenen med et spil kort i hytten. Dagen efter vågnede vi til solskin og en skøn morgen. Afskeden blev ikke uden venlige ønsker om en god rejse. Heller ikke uden børnene fik en nål med henholdsvis polarræv, bjørn og ugle. Et minde om opholdet og en påmindelse om samisk gæstfrihed.

Turen videre mod nord mindede os om at der er koldt på toppen.