Stoichevs have

En sommerdag som denne, hvor solen står højt på himlen og jeg sidder på terrassen i blåregnens og vinrankernes skygge, tænker jeg uvilkårligt på Stoichevs have. “de krogede æble- og kirsebærtræer, huset, der lå for enden af en gårdsplads, det nyudsprungne løv og de blå bikuber, den gamle dobbelte havelåge af træ med portalen over, den atmosfære af ro over stedet, af hengivenhed, af bevidst tilbagetrukkenhed.

Bevidst tilbagetrukkenhed

Personen Stoichev og beskrivelsen af hans have er at finde i Elizabeth Kostova´s bog historikeren, som er en fantastisk rejse gennem det sydlige Europa i jagten på Grev Dracula. Bogen emmer af gode beskrivelser, som for mit vedkommende sætter gang i lysten til eventyr.

Stoichevs fiktive have bliver ved at vende tilbage i erindringen. Det skyldes det helt sikkert at den fulde beskrivelse understøtter og virkeliggør følelsen af ro, hengivenhed og bevidst tilbagetrukkenhed. En følelse og stemning jeg gerne vil skabe i egen have, men som endnu ikke er helt på plads. Trods det, er der tilstrækkeligt ro og tilbagetrukkenhed til, at tankerne kan flyve frit og minderne kan få plads og fylde.

Her først på sommeren er det fortrinsvis sommerferieminder fra gode stunder rundt i om Sydeuropa, der presser på i erindringen. Home is where your heart is, som man siger, når man forsøger at frigøre hjemmet fra noget stedbundet.

At vende hjem kan på mange måder være at vende tilbage. Tilbage til nogle af de steder, der giver samme atmosfære, ro og tilbagetrukkenhed, som man finder i Stoichevs have. Nogle af “mine” steder eksisterer ikke mere. De er blevet ofret på masseturismens alter, således at roen, tilbagetrukketheden og atmosfæren er forsvundet.

Denne sommer dukker en række nye minder op, fordi sidste år bød på en række steder, hvor det var muligt at finde netop roen, atmosfæren og tilbagetrukketheden, men også stemning, hygge, samvær og nærvær, som også er vigtige ingredienser i en god ferie.

Mod Nord

Turen mod nord står stadig skarpt i min hukommelse og banker på, som et af de steder jeg ikke er blevet helt færdig med. Mit hjerte er der stadig, så på et tidspunkt bliver jeg nødt til at vende “hjem” og genbesøge. Det bliver næppe denne sommer, men jeg vil alligevel give minderne fra mig i serien Roadtrip til arktis 2017.

Da jeg ikke har det Potterske mindekar har jeg lagt mine minder frem, som billeder og beskrivelser, på denne blog. Jeg håber det giver inspiration til en ekstra ferieoplevelse.

God sommerdag.

Michael.