Den aften jeg blev stolt europæer


Gennem hele mit lange liv har jeg været dansker, skandinav og europæer – i hvert fald hvis man kigger på det rent faktuelt. Men hvad med følelsen?


DEN AFTEN JEG BLEV STOLT EUROPÆER

Hvornår har jeg sidst følt mig stolt som europæer? Har jeg overhovedet det? Måske, men det er ikke en episode, der har brændt sig så fast i min hukommelse, at jeg husker den nu.

Jeg er dog sikker på, at det der skete en lørdag aften på en strandbar i Grækenland vil blive husket. Lige der oplevede jeg en episode, som gjorde mig stolt over at være i et europæisk fællesskab og jeg er sikker på at oplevelsen denne aften vil brænde sig fast i min hukommelse. Lige der mødte jeg nogle mennesker med en stærk tradition og kultur og man kunne tydeligt fornemme, at de værnede om den. Ikke på en ekskluderende måde, men på en åben og inviterende måde. Sådan en måde, så man følte sig inviteret ind i fællesskabet. Man følte sig ikke blot inviteret, men tiltrukket af den gruppe mennesker, der udtrykte så meget varme, åbenhed, kærlighed, glæde og imødekommenhed, at de løftede hele aftenen.

Livsglæde, kærlighed og fællesskab

Hver lørdag hele sommeren er der ekstraordinært aften arrangement med live musik og grill på den strandbar vi oftest benytter. Denne aften var der, ud over os, nordmænd, hollændere, grækere, finner, svenskere og en ret så stor gruppe rumænere. De var let genkendelige fordi de alle bar ens trøjer, kvinder, børn og mænd. De ligner nogle der kan sætte gang i en fest, kan jeg huske at jeg tænkte allerede tidligt på aftenen. Det skulle vise sig at jeg havde fuldstændig ret.

Der gik ikke lang tid fra bandet begyndte at spille til de første rumænere var i fuld gang med nogle trin, der lignede traditionel dans. Inden længe havde de boostet bandet så meget, at der blev sat ekstra fart i musikken. Iagttaget på afstand udstrålede de så meget livsglæde, at man ikke kunne undgå at blive smittet. Snart var alle med i dansen og inkluderet i festen, som rumænerne havde sat i gang. Lige der følte jeg en stolthed ved at være europæer. En stolthed over at være i fælleskab med en gruppe mennesker, der udstråler så meget livsglæde, kærlighed og fællesskab, så de kan dele det med andre og skabe fælles glæde. Disse mennesker samlede forskellige nationaliteter ved at sprede glæde og øse ud af deres kulturelle arv. De gjorde os nysgerrige og deltagende.

Samhørighed i musikken

Noget af det man kunne se bandt dem sammen var musikken og dansen, som tydeligt havde rødder i traditionel dans. Selv de mindste kunne være med. Da først stemningen var lagt kunne grækerne også være med – det samme kunne alle vi andre og snart var der skabt en følelse af glæde og samhørighed mellem os alle.

Dagen efter talte værterne om, hvor god stemning disse rumænere havde skabt. Hvordan de havde løftet stemningen og samlet festen uden at de kom til at fylde for meget og skabe irritation. Deres væremåde fik samlet mennesker fra mange europæiske lande i glæde og dans. Den aften fik jeg følelsen af at være en stolt europæer og mærkede en stolthed over at være en del af det europæiske fællesskab.

Læs også beretningen om De tapre kvinder fra Souli