Farvel til sociale medier

Farvel til sociale medier, som Facebook, Twitter og LinkedIn. Hvad kommer det til at betyde og hvorfor har jeg taget det valg?

I begyndelsen af 2019 havde jeg i indlægget helt på månen overvejelser om balancen i det gode liv og forbindelsen mellem nærhed og fjernhed.

2020 blev året hvor hverdagen ændrede sig drastisk. Landet blev lukket helt eller delvist ned i flere omgange. Det før så travle arbejdsliv, blev konverteret til et larmende tavst fritidsliv. Der blev pludselig masser af “fri” tid man kunne fylde livet med. Der blev tid til nærvær med familien, udforskning af fjorden til lands og vands. Rum for fordybelse i tanker og refleksioner. Indrømmet blev der også brugt en hel del mere tid på sociale medier end vanligt.

Sociale medier i Informationssamfundet

Allerede i 1970érne begyndte man i samfundsvidenskaben at forholde sig til information som et fænomen, der vil forandre alt fra grundlæggende samfundsmæssige strukturer til dagligdags praksis.

Ændringer i de samfundsmæssige strukturer

Et godt eksempel på det første er Statsministerens fravalg af de traditionelle medier, som kommunikationsplatform. I stedet for at annoncere pressemøder i traditionelle medier og stille op til interview i disse medier, valgte hun at annoncere pressemøder direkte via. hendes sociale medieprofiler og undlade kritiske interview, ved at begrænse journalisternes mulighed for at stille spørgsmål på pressemøderne.

I stedet valgte hun at kommunikere direkte til sine følgere på sociale medier, endda med direkte henvisning til de traditionelle mediers faldende oplagstal. På den måde har sociale medier ændret de traditionelle mediers betydning. Magtforholdet mellem den lovgivende magt og medierne er ændret.

Ændringer i den dagligdags praksis

Det som jeg vil fokusere på i denne blokserie er de sociale mediers påvirkning vores dagligdags praksis. Helt konkret min egen. Jeg har gennem årerne på sociale medier oplevet hvordan de presser sig mere og mere på og ændrer min adfærd, mine rutiner og vaner.

I den spæde start delte man, hvad der lå på hjerte med dem man var forbundet med. På Facebook var indholdet privat. Her kunne jeg følge mine venners gode og glædelige oplevelser. Jeg kunne dele mine egne og vi kunne på den måde følge lidt med i hinandens liv, selv om vi var på afstand. På LinkedIn var stoffet fagligt relateret og ofte blev der linket til spændende faglige artikler og rapporter, skræddersyet til mit felt.

Platforme for salg

Så begyndte medierne at lave algoritmer efter kriterier der kunne fremme en bestemt adfærd. Der skulle presses reklamer og annoncer ind i vores feed. En hel industri er siden vokset frem og medierne er blevet vigtige platforme for salg. Der er øget fokus på reklame og promovering. Derfor bliver der mast annoncer og reklamer ind i vores feed. Ofte så mange, at forbindelsernes opslag forsvinder i mængden af annoncørbetalt indhold.

Derudover betyder algoritmerne nu også, at opslag med mange kommentarer fremhæves og vises til flere. Jeg kan se hvad mine forbindelser skriver til mennesker jeg ikke har interesse i at følge. Alle kommentarer bliver udstillet på den sociale markedsplads. Ud over annoncørbetalt indhold i feedet, skal jeg også sortere i, og forholde mig til hvad mine forbindelser skriver i tredje, fjerde og femte led. Det har fået nogle stemmer til at forstumme og andre til at udnytte muligheden for opmærksomhed. Jo, flere der kommenterer, des flere steder bliver opslaget vist.

Konstruktionen af afhængighed

Drømmen om at få mange følgere, blive set og måske kunne leve af berømmelsen, giver basis for kurser i social mediehåndtering. (https://www.dr.dk/mitliv/webfeature/influencerskole)

Man lærer hvordan man ved at stille spørgsmål til sine følgere kan skabe aktivitet i sit feed. Ikke fordi man nødvendigvis ønsker svar på spørgsmålet, men fordi man bliver synlig for nye målgrupper og vises flere steder. Det bliver en kamp for synlighed. Form bliver vigtigere end indhold.

Det kræver et gedigent intellektuelt sorteringsarbejde, at nå frem til de ægte vedkommende opslag og kommentarer. Jeg ved godt det er en tidsrøver og alligevel har jeg været alt for længe om sige fra. Det er lykkedes de sociale medier, at bilde mig ind, at jeg skal være tilstede på disse platforme, fordi de er vigtige for mit liv. Men er de nu også det?

Farvel til sociale medier

Det er lykkedes de sociale platforme at efterlade os med en fornemmelse af, at vi skal være på og til stede for at eksistere. Derfor er vi blevet bange for at melde os ud. Vi er bange for at miste vores forbindelse til verden. Tanken om at melde sig ud af ræset efterlader frygten for tomhed. Frygten for at blive glemt og efterladt alene. Men er det også det som vil ske?

Frygten for at blive glemt

Da jeg i dag forlod mine sociale platforme fik jeg netop følelsen af at have forladt mine venner. Den manglende notifikation. Den manglende kommentar. Det manglende feed, som primært består af reklamestøj, men som min hjerne bilder mig ind er forbindelsen til min sociale verden. Den manglende respons, som min hjerne er blevet afhængig af.

Det kommende år skal jeg finde på noget andet. En anden måde at have kontakt på. Jeg skal kommunikere på mail og telefon. Nogle kontakter vil jeg møde personligt. Andre vil jeg miste forbindelsen til. Måske forsvinder jeg ud i glemslen. Kun fremtiden kan vise, hvilken betydning det vil få at forlade de sociale medier. Det bliver en spændende og lidt skræmmende rejse ud i tågen.