Mit 2020 i billeder


Mit 2020 i billeder afspejler et år med meget fritid. Det er blevet til mange ture i kajakken. Meget tid i haven og en ferie med små korte roadtrips i stedet for lange.


Mit 2020 i billeder

Mit 2020 i billeder

Vinteren var primært våd og grå, men den 26. februar vågnede vi med sne i haven. Den var hurtigt væk igen, men vi nåede lige at finde inspiration til at bestille juleferie i nord.

Forår i fjordlandet

Marts blev Danmark lukket ned og det gav masser af tid hjemme. Terrassen blev bygget færdig og den har gennem sommeren været flittigt brugt.

Kajak på Isefjorden

Nedlukningen har givet tid til mange ture på fjorden. årets længste dag, nød vi solnedgangen på vandet.

Møns klint

Med telt og godt humør tog vi sydpå og tilbragte noget af sommeren på Møn. Selvfølgelig med besøg på smukke Møns klint.

Camping under broen

Med camping under broen på Camping Mønbroen. De skønne naturlige omgivelser med meget forskellig bevoksning gør Camping Mønbroen til et særligt godt sted at overnatte i telt. Teltpladsen ligger nede ved vandet,

Møns klint

Der blev senere på året padlet rundt om Møns klint i kajak. Det bedste sted at befinde sig, mens hedebølgen rasede.

Valdemar slot

Der er brugt mange timer i kajakken i år. I september gik turen til det sydfynske. Rundt om Tåsinge og Valdemars slot set fra vandsiden.

Lyndby

En weekend i juni blev der sejlet op gennem Roskilde fjord fra Lyndby i Syd til Kulhuse i Nord. En kold og smuk November morgen blev kajakken igen sat i Roskilde fjord ved Lyndby. Denne gang gik turen til Roskilde og retur.

Orø

Der er brugt rigtig mange timer på vandet. Med mere end 1100 tilbagelagte kilometer er der sejlet rundt om Orø nogle gange i år.

Hammer bakke

Det er blevet til en del solnedgange, men også meget smukke solopgange. Juleferien mod nord blev aflyst, så der blev også padlet hen over julen. Sidste kajaktur i december bød på denne meget smukke solopgang.

Godt Nytår!