Nye vaner

Nye vaner i ugen der gik. Det er nu en uge siden jeg sagde farvel til sociale medier og slettede mine profiler på Facebook, Twitter og LinkedIn. Lad mig understrege, at jeg har været glad for alle 3 platforme og de kontakter jeg har haft på disse. De har været en integreret del af mit liv i over et årti. Når jeg slettede dem, skyldtes det alene en nysgerrighed. Hvad der ville ske, når de ikke længere var en mulighed.

  • Hvordan vil det påvirke mig at jeg ikke længere er forbundet med kontakter i sociale medienetværk?
  • Hvordan vil min hverdag forandres?
  • Når mange taler om, at de er et must i et moderne samfund. Hvad sker der så, hvis man melder sig ud?
  • Hvordan ændres mit liv, når jeg ikke er på?

Disse og mange flere spørgsmål vil jeg forsøge, at få svar på det kommende år, hvor jeg har besluttet mig for at leve uden de 3 nævnte medier.

Farvel til Facebook, Twitter og LinkedIn

Mandag begyndte nedlukningen og det gik forholdsvis smertefrit med Twitter. Et par enkelte klik, så var profilen lukket. Min Instagram profil valgte jeg at beholde.

LinkedIn

LinkedIn var en mere omstændig proces. Jeg blev mødt med spørgsmål, som helt sikkert skulle få mig til at fortryde. Er du helt sikker på du vil sige farvel til disse 3 forbindelser? Tilhørende billeder af 3 vigtige forbindelser var et af de følelsesmæssige kneb, der skulle få mig til at skifte mening. Jeg modstod de mange spørgsmål og felter, der skulle krydses af og fik lukket profilen. Det skete selvfølgelig ikke uden efterfølgende mails, hvor jeg blev oplyst om muligheden for at fortryde. Enten har disse medier en stor omsorg og aktie i, at skærme mig fra at gøre noget jeg vil fortryde, eller også har de en meget stærk interesse i, at fastholde mig som kunde. Da jeg aldrig har lagt en krone og derfor er en dårlig kunde, kan jeg tænke over hvad jeg betaler med i stedet.

Facebook

Facebook var mindre følelsesladet end LinkedIn. Da jeg tidligere på året havde oplevet en strøm af følelsesladet påvirkning i forbindelse med at ville slette min profil ved min død, frygtede jeg det værste efter min LinkedIn oplevelse. Det gik heldigvis forbavsende nemt. Jeg blev objektivt oplyst om antallet af billeder og opslag, som ville blive slettet ved lukning af profilen. Det var i princippet skræmmende i sig selv. Flere tusinde af mine billeder og opslag drøner rundt i det sociale rum. De er væk om 30 dage (har Facebook lovet) og det har jeg det helt godt med.

Tomheden melder sig.

Da profilerne var lukket ned sad jeg tilbage med samme tomme fornemmelse, som opstår, når man efter en ferie skal sige farvel til gode rejsekammerater. Eller når man skal forlade gode kolleger på en arbejdsplads. En følelse af at have mistet og en følelse af at være efterladt alene.

Jeg gik i gang med arbejdsdagen. Flere gange måtte jeg lige kigge på telefonen og tænke “nåå nej” når jeg fik trang til at dele. Jeg havde virtuelt møde mandag aften. Her oplevede jeg det som positivt, at jeg ikke kunne scrolle på sociale medier. Jeg var mere nærværende og lyttende i mødet. Den første af flere nye vaner.

De gode ting

I løbet af ugen begyndte jeg, at arbejde mere fordybet og koncentreret uden de vanlige overspringsmuligheder.

Min arbejdsdag begynder tidligere, nu hvor jeg ikke bliver involveret i dialoger, som ikke vedkommer mig. Nu kan jeg være fuldt ud til stede og nærværende. Både i det jeg laver og i det fysiske rum, i teams mødet eller i telefonsamtalen.

Jeg oplever, at have mere overskud, nu hvor jeg ikke bliver bombaderet med informationer, samtaler og oplysninger. I denne uge har jeg ikke èn eneste gang været vidne til en nedgørende kommentar eller et negativt opslag. De nye vaner har hjulpet gevaldigt på mit humør.

Selv efter pressemødet fra statsministeriet med yderligere stramme restriktioner og nedlukning, blev jeg mindre påvirket. Jeg fik ikke, på samme måde som tidligere, en følelse af at være isoleret og afskåret fra min omverden. Hvordan kan det være at jeg reagerer mere roligt denne gang?

Et svar kunne være: Tilstedeværelsen på de sociale medier og de aktive feed, giver hjernen indtryk af aktivitet og bevægelse. Hjernen tror at samfundet sprudler af aktivitet, man ikke kan være en del af. Man føler man går glip af noget og denne følelse skaber frustration. Min manglende tilstedeværelse på sociale platforme fritager hjernen for denne “gå glip af” følelse. Jeg faldt over denne artikel om hvordan sociale medier påvirker vores hverdag og finder den genkendelig. Like-liderlig og gnaven

Hvad vil du bruge din tid på?

Jeg har helt klart oplevelsen af savn i forhold til mine små daglige dialoger og delinger med gode venner. Når Corona nedlukningen er overstået kan jeg få dialogerne på anden vis. De sociale medier kan alligevel ikke erstatte virkelige møder og dialoger.

Denne mandag går jeg ind i uge 2 med de nye vaner, der følger af livet uden Facebook, Twitter og LinkedIn. Jeg mærker at fraværet har en god indvirkning på mig.

Vil jeg så anbefale at du også lukker ned for de sociale medier?

Det vil jeg ikke. Jeg vil anbefale, du lægger mærke til, om de ting du bruger tiden på, gør noget godt og positivt for dig. Hvis ikke, er det måske tid til, at sortere dem fra.

En tanke om “Nye vaner”

  1. Michael, det er nye vaner Også at kommentere her, og ikke blot hi’ dit opslag ‘et like’. Jeg følger nysgerrigt med, og tænker …. aj, jeg vil blive bedre til at sende dig en mail eller ringe Til en start så ses vi online i aften, så helt ‘Michael’-fattig bliver jeg ikke

Der er lukket for kommentarer.