Roadrtrip til Arktis

Roadtrip til Arktis


I august 2017 tog jeg sammen med min ældste datter på Roadtrip til Arktis. Det blev til 15 uforglemmelige dage på landevejen.


Roadtrip til Arktis
Ruten nordpå langs Sveriges østkyst, gennem Finland og ind i Norge.
Roadtrip til Arktis
Ruten sydpå fra Alta i Norge og ned gennem Sveriges indland.

7400 tilbagelagte kilometer på Roadtrip til Arktis. Gennem Sverige, Norge og Finland. Vi har været nord om den botniske bugt, skuet ud over Barentshavet, mærket vandet i Norskehavet. Hiket ved Finlands østligste grænse tæt på Rusland og Sveriges vestligste tæt på Norge. Vi har nydt eventyret, naturen, kulturen og historien i den skandinaviske polarcirkel, som både er barsk, ugæstfri, smuk og indbydende.


Del 1: Forberedelsen af Roadtrip til Arktis

Den danske sommer 2017 var vejrmæssigt fuldstændig fraværende. Det var koldt, regnvådt og maksimalt 1 meteorologisk sommerdag med over 25 grader.

Jeg var i gang med at forberede et roadtrip til polarcirklen med 15 dage på landevejen. Gennem Sverige, Norge og Finland. En tur rundt i den skandinaviske polarcirkel, som både er barsk, ugæstfri, smuk og indbydende. Det sværeste ved forberedelsen af Roadtrip til Arktis var påklædningen. Læs første del som omhandler forberedelsen.


Del 2: Det Svenske sommerland

De første kilometer byder på sol, varme og skønne oplevelser i det Svenske sommerland. Første destination på vores Roadtrip mod Arktis, var Bunn vest for Gränna, som ligger ved Vätterns østlige bred. Sveriges anden største sø viste sig fra sin bedste side og det var en udsøgt fornøjelse, at køre gennem landskabet i fuld sol.


Del 3: 62 grader Nord

Dag 3 på vores Roadtrip mod Arktis sluttede 62 grader nord. Kursen førte os lige gennem Uppsala, hvor vi skulle besøge en af Sveriges berømte videnskabsmænd. Jo længere nordpå vi kom, des varmere blev det.

Vi overnattede på et super hyggeligt bed and breakfast. Værtsparret fortalte, at vintertemperaturen ofte sniger sig ned på minus 30-40 grader med et snedække så kraftigt, at snescooteren er det bedste transportmiddel. Kulde  mærkede vi dog ikke meget til på denne skønne og lune sommeraften 62 grader nord.


Del 4: Toppen af den Botniske bugt

Vi kører mod nord af E4, som er på FNs liste over steder, som har en unik geografisk og historisk betydning og som følge deraf karakteriseret som bevaringsværdigt og særligt beskyttet område.

Da vi krydsede grænsen til Finland var vi ikke længere i tvivl om det Svenske sommerhit anno 2017. Svensk radio havde flittigt spillet Kamferdrops – Jag trodde änglarna fanns, de 5 dage vi havde befundet os i Sverige.


Del 5: De 1000 søers land.

Første august 2017 kørte vi over grænsen til de 1000 søers land, Finland. Samme år som finnerne kunne fejre 100 året for deres selvstændighed. Begejstringen stor, da vi allerede efter 1 times kørsel fik øje på det første rensdyr. Allerede efter et par dage i det nordlige Finland havde vi fået stillet lysten til at fotografere rensdyr, eftersom de var overalt.

Arktikum i Rovaniemi var en stor oplevelse. Ud over at det rent arkitektonisk er en smuk bygning, der med store glaspartier åbenbarer en fantastisk udsigt ud over Ounasjoki River, giver Arktikum et fantastisk indblik i det arktiske område. Vi blev klogere på den Samiske kulturhistorie og levevis, samt klimaforandringernes påvirkning af området.


Del 6: I renernes land

Vi besøger det Nordøstlige Finland og snuser til den Russiske grænse, tager på rensdyrfarm og oplever de lyse nætter.

Langt inde i den finske vildmark fandt vi bestemmelsesstedet og gik frem til hytten, der lå lige ud til den brusende flod. Man skulle blot ud på verandaen, så kunne man nærmest stikke armen i floden. Hytten så til gengæld forladt ud og vi kunne hurtigt konstatere, at det i hvert fald ikke var her vi kom på river rafting.

Vi måtte finde på noget andet, så vi fandt en ny destination, der så spændende ud. Tilbage af den ujævne grusvej mod Oulanka nationalpark.


Del 7: Tilbage til Ivalo

Ottende dagen på vores roadtrip blev en slags frem og tilbage dag. Vi kom til at tilbringe en dag mere i Ivalo end vi egentlig havde beregnet.

Dag 9 vågnede jeg ved klaprende hove udenfor. Jeg tænkte at nogen (i bedste wild west stil) kom ridende ned gennem hovegaden. Det  viste sig, at de klaprenen hove stammede fra et rensdyr der løb gennem hovedgaden. Inden vi satte kurs mod den Norske grænse og Kirkenæs, besøgte vi Inari og fik en spændende kulturoplevelse.


Del 8: Fra Alta til Gällivare

Vi begynder 1685 kilometer fra København og ender blot 100 km nord for polarcirklen på vores færd gennem det nordlige sameland.

Den sydlige vej ud af Alta er kraftig stigning op af fjeldet. Den sorte granit tårner sig lodret op langs begge sider af den snoede bjergvej. Alta elven bruser i den ene side og på den anden side løber vandet stille ned af fjeldets sorte granit. Det var et sansebombardement af dimensioner.

Af snørklede veje lykkedes det hen mod aften at ramme målet for dagens etape, minebyen Kiruna i Sverige.


Del 9: Vildmarksvejen

Sidste del af vores Roadtrip til Arktis 2017 med 7400 tilbagelagte kilometer gennem Sverige, Norge og Finland, bliver på vildmarksvejen, som byder på naturoplevelser ud over det sædvanlige. Vildmarksvejen har det hele i skønne badesøer, fantastiske elve og fosser, vandfald, panoramaudsigter og vildmark.

Inden Vildmarksvejen havde vil stadig 465 kilometer og 6,5 times kørsel fra Gällivare til Vilhelmina. Vi gjorde holdt i Jokkmokk, som ligger lige på kanten af polarcirklen og som var byen, der satte hele eventyret i gang. Derfor var det også den rigtige by at forlade polarcirklen fra.


Hjem » Roadtrip til Arktis