På vej mod toppen af den botniske bugt kunne vi se frem til den del af E4 som er på FNs liste over steder med unik geografisk og historisk betydning. Området er karakteriseret som et bevaringsværdigt og særligt beskyttet område.
Höga Kusten
Første stop på dag 4 var Höga kusten bron, som er et af Sveriges højeste bygningsværker, 180 meter over havet. Byggeriet begyndte i 1993 og broen er inspireret af Golden Gate-broen i San Fransisco. Den blev indviet første december 1997. Brospændet er Skandinaviens længste, så det er absolut et fotostop værd.
Det var en skyet morgen og ruten nordpå var nærmeste eventyrlig, når de lavt hængende skyer trak ud over bugten. De lå som en stedvis tåge over det spejlblanke vand, hvor små fiskehytter lå spredt ud over landskabet.
Det blev til utallige fotostop. Der var hele tiden et sceneri der var lige lidt smukkere end det forrige.
Politikens “turen går til” var ikke længere til hjælp, så vi var i et terræn vi ikke havde forberedt os på hjemmefra.
Skuleberget
Skuleberget kom som en behagelig overraskelse. Vi blev både klogere og beriget med en skøn vandretur i det smukke, men nogle steder uvejsomme terræn.
Under istiden trykkede isen landskabet sammen. Da isen, og dermed det voldsomme tryk, forsvandt for 20.000 år siden begyndte landskabet at rejse sig igen.
Det meste af Skuleberget var dækket af vand for 9600 år siden. Det vokser 8 millimeter om året er nu verdens højest beliggende kystlinje, som (lige nu) ligger i 286 meters højde. På toppen er det afmærket, hvor vandet gik til for 9600 år siden. Der er gode vandreruter og shelters undervejs, hvis man skulle få lyst til en overnatning på bjerget.
Det blev til en hyggelig formiddag på skuleberget og vi nåede over på den anden side af middag, inden vi tog turen videre nordpå.
Fjällräven shopping
30 kilometer mod nord nåede vi endnu en legendarisk destination. Det var nemlig her at Åke Nordin i 1950 brugte sin mors symaskine og faderens værktøj til at lave sin egen rygsæk. Samme kælder som denne rygsæk blev syet i, blev 10 år senere stedet hvor Åke grundlagde Fjällräven og lancerede sit første produkt – en rygsæk.
Byen hvor Åke blev født i 1936 hedder Örnsköldsvik og i denne by finder man selvfølgelig en Fjällräven outlet med alt hvad hjertet kan begære af Fjällräven produkter, fiskeudstyr og outdoor grej. Der blev selvfølgelig både shoppet og “oset” nogle timer.
Vi kunne ikke lade være med at grine af de udstillede myggehatte med myggenet ned over ansigtet. Sådan nogle grimme hatte kom vi ALDRIG til at gå med, fik vi bekræftet os selv i. Vi blev klogere. Nogle dage senere måtte vi iføre os nogle billige og grimme myggehatte med net ned over ansigtet.
Salusand havsbad
Efter besøget i outletten gik turen igen mod nord. Sulten begyndte at melde sig, så vi begyndte at kigge efter et muligt spisested. Det blev campingpladsen ved Salusund havsbad, som forsynede os med maden. Direkte ud til den Botniske bugt ligger en af Norrlands længste sandstrande med finkornet sand.
Da vi stod på stranden og det finkornede sand føg om ørerne på os, kunne vi sagtens forestille os, hvor skønt det måtte være på en varm sommerdag.
Denne dag rullede de store bølger mod land og understregede hvorfor det også er et populært sted for surfere. Vi havde både fået blæst i håret og et godt måltid mad, da vi kørte videre mod Nord.
325 km senere landede vi på et hospital i Piteå – ikke fordi vi fejlede noget, men fordi vores overnatningssted fungerede som Hospital mellem 1893 og 1994.
På vej mod toppen af den Botniske bugt
Dag 5 gik det yderligere mod nord og vi kunne nu begynde at mærke vi havde bevæget os nordpå. Vi ramte Luleå i 16 grader, skyet og blæsende, hvilket fik byens strandpark til at virke meget lidt indbydende. I stedet kørte vi til Gammel Kirkestad.
16 grader, skyet og blæsende fik Luleå´s strandpark til at virke meget lidt indbydende.
Gammel Kirkestad
Gammel Kirkestad er 400 små stugor/hytter placeret rundt om middelalderkirken. Byen blev grundlagt i 1600 tallet og er optaget på Unesco´s verdensarvsliste over bevaringsværdige steder på linje med den kinesiske mur. Hytterne blev tidligere brugt af kirkegængere, der kom langvejs fra og ikke kunne nå hjem samme dag.
En tur rundt i byen er som at gå tilbage i tiden. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan livet har været levet tilbage i tiden. Man får nærmest indtryk af, at ikke er meget har ændret sig siden 1600 tallet, når man kigger ind i de gamle huse.
Toppen af den botniske bugt
Efterhånden nåede vi så langt mod nord, at vi var på toppen af den botniske bugt. E4 følger bugten ind i Finland, så herfra gik turen mod øst og det blev tid til et besøg i Sveriges østligste by Haparanda, som ligger lige på kanten til Finland. Vi havde tilbagelagt ca. 1600 kilometer siden vi kørte hjemmefra, så det var tid til at få tanket.
Harparanda og Tornio
Harparanda grænser direkte op til den Finske by Tornio og var oprindeligt blot 7 gårde, der lå på den anden side af Torne älv og derfor endte på den Svenske side af grænsen, da Sverige i 1809 mistede Finland.
Haparanda viste sig fra sin mindre spændende side da vi besøgte den og det havde helt sikkert noget med vejret at gøre, for der lå et tungt skydække over byen. Vi valgte at køre videre og krydse grænsen til Finland.
Få timer senere befandt vi os i en skov i Finland på jagt efter gode billeder af rener. Solen skinnede, myggene summede og eventyret gik ind i en ny fase.
Læs mere: De 1000 søers land.
Englene findes
Efter turen op gennem Sverige var vi ikke længere i tvivl om det Svenske sommerhit anno 2017, som svensk radio havde spillet flittigt de 5 dage vi havde befundet os i Sverige. Vi var i hvert fald sikre på at englene ikke blot fandtes i himlen, da vi krydsede grænsen til Finland 65 grader nord.
