Vild have projektet bliver endnu mere vildt denne sommer. Vi har besluttet at gøre lidt mere for vildskaben i den kommende sæson.

Vild have
Som privat haveejer kan man være Vild Med Vilje på gør-det-selv måden ved at gøre en aktiv indsats for de vilde arter, hvor man bor. Vi har besluttet at gøre lidt mere for vildskaben i den kommende sæson.
På vildehaver.dk kan man se de 7 tiltag for en vild have.
De 7 tiltag
- Ingen gift og begrænset gødning (køkkenhaven kan fx gødes).
- Danske, hjemmehørende arter i haven – de danske dyr er gladest for danske arter
- Krat, hegn, kvas og gærde – varierede habitater og gemmesteder.
- Store, gamle træer og dødt ved.
- Insektbestøvede planter/træer – haven har urter/buske/træer der bestøves af insekter
- Langt græs.
- Ly og levesteder – til dyr som fugle, insekter, padder, krybdyr og pattedyr
WWF Verdensnaturfonden og Haveselskabet er i fuld gang med at gøre de danske haver mere vilde med forsøg, der skal bidrage til mere vild natur lige uden for døren.
Vi har så småt været i gang i nogle år. Afklip fra hækken har fået lov at ligge. Brændenælderne har fået lov at vokse på udvalgte pletter. Planterne har fået lov at vokse vildt. I år tager vi endnu et skridt og forsøger at gøre haven endnu mere vild med fokus på nogle af de punkter, hvor vi ikke er vilde nok.
Hvordan vi bidrager til en vild have
- Vi har aldrig brugt gift i haven og eneste gødning vi tilfører er når kompostbeholderen tømmes.
- Selv om nogle 7 tiltag for en vild have og dermed har fået en del vilde planter, har vi haft for lidt fokus på aktivt at dyrke og sprede dem. Det skal vi have mere fokus på i den kommende sæson.
- Vi har både krat, hegn, kvas og gærde så denne del må være opfyldt.
- I vores lille have er der ikke plads til store træer, men vi har små træer og dødt ved.
- Vi har masser af urter og planter der tiltrækker bier, sommerfugle mm, så det er ikke fordi vi mangler summen i vores have.
- Langt græs er et af de vigtigste fokuspunkter i år. Vi har fundet nogle steder det kan få lov at vokse og jeg glæder mig til at skulle slå med le til efteråret.
- Ly og levesteder – til dyr som fugle, insekter, padder, krybdyr og pattedyr, forsøger vi at skabe, så godt som det er muligt i vores lille have.
Vi er således godt i gang, men kan sagtens gøre mere og vil i år lægge flere kræfter i vildskaben.
Ved at skrive os op til nyhedsbrevet på WWF Verdensnaturfonden får vi tips og vejledninger til en vild have. Du kan følge med her på bloggen og se projektets udvikling hen over sommeren.
Nogle af de vilde planter som selv har fundet vej til vores have er bl.a. Almindelig Røllike, Almindelig Gederams, Rejnfan og en række andre, som jeg må rundt og have lidt billeder af, når de dukker op i løbet af sommeren.