Vildmarksvejen har det hele i skønne badesøer, fantastiske elve og fosser, vandfald, panoramaudsigter og vildmark. Et sansebombardement af dimensioner.
Vejen mod vejen
Dag 12 på vores fantastiske roadtrip blev en rigtig køredag. Uden pauser er der 465 kilometer og 6,5 times kørsel fra Gällivare til Vilhelmina, som var dagens bestemmelsessted.
Vi gjorde holdt i Jokkmokk, der ligger lige på kanten af polarcirklen. Jokkmokk var byen, der satte hele eventyret i gang. Derfor var det også den rigtige by at forlade polarcirklen fra.
Vilhelmina
Hen under aften ankom vi til Vilhelmina. Stadig i Lapland og stadig i vildmarken, men dog en smule vemodigt igen at se mælkebøtter i vejkanten, fordi det jo betød, at vi var på vej tilbage til det kendte. Vi følte os bestemt ikke færdige med at udforske området Nord for polarcirklen, men foreløbig var det et farvel.
Heldigvis kunne vi stadig nå at snuse til vildmarken og naturen, når vi på 13 dagen ville tage Vildmarksvejen.
Vildmarksvejen i al sin pragt
Vi stod tidligt op og nød morgenmaden på hotellets udendørs terrasse, ganske uvidende om, at vi ville få en dag med et sansebombardement af dimensioner. Det skulle vise sig at Vilmarksvejen havde det hele i skønne badesøer, fantastiske elve og fosser, vandfald og panoramaudsigter. Det var som om hele vores tur blev gengivet i resumé på denne ene dag.
Først gik turen mod vest til Malgovik, dernæst mod nord til Dimforsen. Mod vest til Hällfors, hvor vi gjorde holdt og tankede op rent mentalt, men også i form af rent og køligt kildevand.
Vi troede netop vi havde oplevet det smukkeste da Trappestegforsen og Kultsjön i Saxnäs åbenbarede sin skønhed.
Da vi begyndte opstigningen ved Klimpfjäll, havde vi atter udsigt til hvide snetoppe på fjeldet. Snart kunne vi nyde både sol, sne og kulde, tæt på den Norske grænse.
Koralgrotten
Efter leg i sneen på den kølige fjeldtop kunne vi kort tid efter, igen gå tur under lunere himmelstrøg, da vi gik de 4 kilometer frem til koralgrottens indgang.
Hällingsåfallet
Sidste stop på vejen nåede vi efter 20 kilometer på grusvej. Vi var jo efterhånden vant til at køre offroad, så vi tog chancen selv om vejen føltes lang. Da vi senere stod og kiggede på Hällingsåfallet var det som om naturen og vildmarksvejen bød os på den store og afsluttende finale.
Alle sanser blev mættet. Luften ved faldet er mættet af små dråber vand, som betyder at der dannes regnbuer i slugten når solen skinner. Det var en helt fantastisk oplevelse at stå i aftenstunden og nyde naturens vidunderlige skaberværk.
Kort før vi nåede vores hotel i Östersund, så vi 2 elge, der stod og græssede i aftenskumringen. Det var lige prikken over i´et på en dag med naturoplevelser ud over det sædvanlige.
Læs mere om Vildmarksvejen
Hjemtur
Efter sådan en dag gjorde det ikke så meget at vi skulle køre langt næste dag. Mere vemodigt var det, at vi nu for alvor, kunne se vi havde forladt civilisationen, da vi kom til en by med hovedstrøg og de sædvanlige kædebutikker. Vi fandt et sted vi kunne få et godt måltid mad og beredte os på en lang køretur den kommende dag.
Ud over et kort stop i Lillhärdal og et besøg på en gammel svensk gård fra 1600 tallet, nogle få provianteringsstop og en lille afstikker ind i Norge, bød den kommende dag ikke på de store oplevelser.
Efter en lang køredag endte vi på dag 14 i Karlstad. Karlstad var værtsby for forhandlingerne om opløsning af unionen mellem Norge og Sverige, som blev endelig vedtaget i 13. oktober 1905. Dagen hvor Norge blev selvstændigt.
Hjemad i snegletempo
15. dagen var igen en køredag med et enkelt kort stop hos en god ven i Göteborg. Derefter gik turen hjemad på motorvej. Vi havde netop passeret Helsingborg og truffet beslutning om, at eftersom alt forløb fint, ville vi at satse på Øresundsbroen.
Det skulle vi aldrig have gjort, for kort tid efter viste det sig, at motorvejen var lukket grundet vejarbejde. Der holdt vi så i timelang kø, inden vi fik sneglet os frem til en afkørsel og fundet en alternativ rute.
Sent samme aften rullede vi ind i indkørslen foran vores hjem og kunne gense resten af familien efter 7400 tilbagelagte kilometer på Roadtrip til Arktis.
Gennem Sverige, Norge og Finland har vi været nord om den botniske bugt, skuet ud over Barentshavet, mærket vandet i Norskehavet. Hiket ved Finlands østligste grænse tæt på Rusland og Sveriges vestligste tæt på Norge. Vi har nydt eventyret, naturen, kulturen og historien i den skandinaviske polarcirkel, som både er barsk, ugæstfri, smuk og indbydende.
Vi er blevet mange oplevelser rigere og er næppe færdige med at udforske det nordlige Skandinavien.
